Champagne Legret & Fils

Champagne Legret & Fils

Champagne Legret & Fils er et af de Champagnehuse, der satser mest på økologi og bæredygtighed*. Huset er under konvertering til økologi og forventer at kunne præsentere deres første certificerede økologiske Champagne i 2025. I mellemtiden kan vi nyde godt af, at alle cuvéer hos Legret & Fils er lavet, som var de økologiske.

I 2020 begyndte familien et større projekt for at øge biodiversiteten i markerne. De har plantet mere end 250 mindre træer og buske mellem vinstokkene for at tiltrække flere insekter, flere fugle og mindre pattedyr for at øge den naturlige omsætning af vand og jord. Selve jorden mellem vinrækkerne er sået til for at forbedre jorden og beskytte den mod tørke og sollys.

Vingården ligger på skråningerne af dalen ved Petit Morin og Sézannais og dækker 5 hektar i forbindelse med fire mindre landsbyer. Talus-Saint-Prix og Oyes med deres bjergskråninger mod syd og lerholdige jord får det bedste frem i de blå druer. Mens markerne ved Sézanne og Barbonne Fayel med de lette jordarter og kalkstenundergrund giver en fremragende kvalitet af Chardonnay druer. Forholdet mellem druesorter i vinmarkerne er 40% Chardonnay, 30% Pinot Noir og 30% Meunier. Det gør det muligt at lave et sortiment med en bred og kompleks vifte af vine.

Druerne plukkes i hånden og presses blidt, så vinen udfolder sig så naturligt og rent som muligt. Den første gæring sker i rustfrie tanke og små fade, hvorefter vinen hviler.

Alle processer - blending, 'tirage' (aftapning), anden gæring, ældningen på bærmen, riddling og  disgorging - får alle den største opmærksomhed. Efter høsten af ​​druerne går der 4-6 år, før du kan opleve den brusende smag af Champagne Legret & Fils i dine bedste Champagneglas.

Champagne Legret & Fils cuvéer er vegansk certificerede, da der ikke bruges animalske produkter i produktionen til bl.a. klaring og filtrering.

 

*Kun 2,5 af markerne i Champagne er økologisk certificerede.

Der er 8 varer
top
Lagt i kurv:
Hov, det her kom ikke med i kurven:
varen er skrevet på listen over dine favoritter!